Tilfredshed på Helsinge Realskole

Ole Jepsen A/S lever op til sit motto, mener bygherren

Jeppe Møller Tobberup på skolens nye tagterasse. Ole Jepsen A/S har også anlagt parkeringspladsen

Jeppe Møller Tobberup på skolens nye tagterasse. Ole Jepsen A/S har også anlagt parkeringspladsen

Jeppe Møller Tobberup er skoleinspektør på Helsinge Realskole. Dermed er han også bygherre-ansvarlig på det gennemgribende nybyggeri, den ombygning og renovering, som udføres på skolen i disse år.

To af de vigtigste udfordringer, entreprenøren er nødt til at have styr på, når han bygger på en skole som vores – er sikkerhed og fleksibilitet overfor ad hoc problemer, der opstår undervejs i byggefasen, siger Jeppe Møller Tobberup.

På Helsinge Realskole har Ole Jepsen A/S udført knap 2.200 m2 nybyggeri og dertil omfattende renovering og ombygning af en række af skolens bygninger. Det er første fase i modernisering af skolen.

Sikkerhed betyder alt i skolebyggeri

Klokken ringer. 300 børn strømmer ud fra klasseværelserne. De er nysgerrige. De kigger ind over alt, hvor de kan. Sikkerheden skal være helt i top, når der bygges på en skole samtidig med, at skolen er i brug.

Det har den været. Der var aldrig diskussioner om, hvordan vi sikrede eleverne optimalt – hvem der skulle stå for hvad og hvor meget det kom til at koste. Ole Jepsen A/S forstod, at byggeriet foregik på en skole, siger inspektøren.

Jeppe Møller Tobberup har svært ved at forestille sig, at en entreprenør, der ikke har erfaring med skolebyggeri, på nogen måde vil kunne løfte en byggesag som hans.

Sagen er også, at byggeriet foregik parallelt i hver sin ende af skolen. Det giver ekstra logistiske udfordringer. … Og så er det jo et stort byggeri. Det er mig bekendt det største byggeprojekt udført på nogen privatskole i Danmark, siger Jeppe Møller Tobberup

Inspektør og børn fra de små klasser foran Helsinge Realskoles nye bygning på 1.800 kv3

Inspektør og børn foran Helsinge Realskoles nye indskolings-bygning på 1.800 m2.

Fleksibilitet sikrer bygherren mod grå hår

Entreprenørens fleksibilitet har også været vigtig for Helsinge Realskole.

Kranen, som skolen selv havde bestilt til en nedrivningsopgave – dukkede op to dage for tidligt. Den placerede sig, hvor Ole Jepsen A/S havde planlagt andre aktiviteter.

Pludselig fandt vi en stor mængde forurenet jord. Den skulle selvfølgelig væk, før entreprenøren kunne fortsætte sit arbejde.

Det er alt sammen noget, der bare skal løses – og her har dialogen med Ole Jepsen A/S været rigtig god, siger Jeppe Møller Tobberup.

Han mener også, at projektlederne på byggeriet, lever op til Ole Jepsen A/S’ motto om, at ’hvis det ikke er en fordel for vores kunde, er det ikke en fordel for os’.

Vi havde vores udfordringer i starten af projektet, men jeg må sige, at jeg er rigtig glad for, hvor vi nu er endt.

Køkkenet indvendig i den store nye tilbygning

Ifølge direktør, Ole Jepsen er det vigtigt at sætte sig i bygherrens sted.

Som skoleinspektør på en privatskole har Jeppe ansvar for alle skolens børn – for budgetoveroverholdelse, rekruttering af elever til næste skoleår og dermed også indirekte for, at byggesagen står færdig til tiden. Det bliver du nødt til at anerkende som entreprenør. Du bliver nødt til også at sætte dig over på den anden side af skrivebordet, siger Ole Jepsen.

Trappe bagfra Helsinge Realskole

Der findes ingen matematisk formel for den indvendige trappe fra 1. til 2. sal i tilbygningen. Trappen er ‘organisk’, dvs. alle mål på buerne er unikke og alligevel er den valset i samme stykker stål fra bund til top

Godt håndværk og pæn finish

Jeppe Møller Tobberup er hverken håndværker eller entreprenør.

Alligevel er det mit indtryk, at Ole Jepsen A/S leverer håndværk af høj kvalitet. Byggeriet virker både veludført, solidt og funktionelt. Det er også pænt. Jeg mener – finishen er i orden, siger han.

Han tøver ikke med at sige, at han sagtens kan forestille sig, at Ole Jepsen A/S står for de følgende faser af skolens byggeri.

Her byder vi selvfølgelig ind igen, siger direktør Ole Jepsen.

Nyheder

Bygningskonstruktørstuderende fra KEA besøgte byggepladsen på vores renoveringsprojekt Byager Vænge i Birkerød. Læs mere

I Ole Jepsen A/S bruger både ledelse og medarbejdere mange ressourcer på vinterforanstaltninger for at sikre et godt arbejdsmiljø for alle på vores byggepladser hele vinteren igennem. Læs mere

Det vil glæde os at se kunder, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og venner af huset til reception i anledningen af Ole Jepsens 60-års fødselsdag torsdag den 6. december 2018 kl. 14-17 Læs mere